Lærerroller

Lærerrolle, samarbejde og organisationsudvikling ved brug af digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser

Jeg har tidligere brugt Dales Dale 1998  “Pædagogik og professionalitet” opdeling af lærerkompetancer i 3 kompetancer 1 Daglig undervisning, 2 planlægning og undervisningsplanlægning K3 Kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori. Min

Dette tema fokuserer på underviserens kompetence til at kunne ”indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og læring baseret på digitale teknologier”.

Lærerroller omfatter en diskussion af underviserens rolle i arbejdet med undervisning og læring baseret på digitale teknologier, herunder en diskussion af lærerrollen i bevægelsen fra industrisamfund til videnssamfund.

Samarbejde indbefatter to sider: samarbejde om undervisning og samarbejde i de organisatoriske rammer

Det primære er her undervisningen, altså forholdet mellem underviser, deltager og stof. Her skal underviseren kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med kolleger. Underviseren skal kunne forstå og reflektere over teorier og metoder om digitale teknologier i undervisning og læring – og skal kunne formidle disse tanker i et lærerteam.

Ledelses opbagning

Nogle gange var det ønskelig at man havde lidt mere focus fra ledelsens side omkring IT det er nogle gange en kamp at indføre elementer, både tid og andre ressourcer, blandt andet havde jeg ønske om at lave noget materiale til IPAD og ønskede i den forbindelse en Ipad jeg kunne afprøve materialet på. men det kunne jeg kun få hvis det ikke kunne ladesig gøre uden. Vi har Samartbord men de bliver aldrig brugt, måske skulle de placeres i klasse værelserne i stedet for lærerværelset og lærekantine. Så kunne vi lære og bruge dem var beskeden., men min tanke er at man kun lære det ved at bruge det. Vi har Fronter som LMS, hvor vi som lærer kan lægge materiale op men der er ingen krav om at man benytter det, derfor er der flere der slet ikke bruger det, hverken med elever eller som vidensdeling.

SAMR er udtænkt af Ruben Puentedura

Video 1: om SAMR

https://youtu.be/b9vPwGGRzoU

Video 2:

https://youtu.be/VqpeIv-qwLY

Video 3:

https://youtu.be/zgqmVn67jkY

http://laeringsteknologi.dk/415/samr-hvad-bruger-vi-egentlig-teknologien-til/

Det kan undre sig over at tilbage i 2013 mente www.stm.dk:

Minimumstimetal for lærerstyrede timer

Eleverne på erhvervs uddannelsernes grundforløb har brug for mere lærerstyret undervisning. Det er nødvendigt for at skabe et udfordrende og udviklende læringsmiljø, hvor læreren i videre omfang end i dag er i løbende dialog med den enkelte elev. Læreren skal tilpasse instruktion, forklaringer og feedback til elevernes forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Er det så gået efter hensigten ?

Valgt erhvervsskole

Samlet set en tilbagegang på 6% siden 2013.

Hvorfor drage den politiske beslutning ind omkring flere lærertimer og statistik ind?

Fordi Jeg kun kan bifalde at man har flere timer sammen med eleverne problemet er bare at samtidig skal man spare mere på budgettet, hvert år det betyder alt andet lige at man må få mindre tid til forberedelse af videoer og andre IT indlæg og at give feedback m.m. og det ses jo også i statistikken at interessen er blevet 5% mindre siden 2013. Mit gæt er også at eleverne mere fanges af god kvalitet fremfor kvantitet af undervisning. Hvis man som samfund gerne vil have vi som lærer skal tage del i daglig forskning på uddannelsesområdet er det også vigtigt vi har tid til at evaluere og dele vores erfaringer med andre kollegaer.

Erhvervpædagogisk systemudvikling

En lærer skal også sikre at uddannelsen udvikles systematisk og man skal som lærer tage del i debat og proaktivt udvikle uddannelsen. Her er det også vigtigt at tænke digitale teknologier ind.

https://padlet.com/embed/wjsd3wc5t1kc

Made with Padlet
Made with Padlet

 Dale beskriver

Lærerprofessionalitet i en konkurrencestat

Forord

jeg har på mit 4 modul i systematisk system udvikling brugt

  • Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet. Klim, Århus

udfra hans model har jeg prøvet at beskrive hvordan man udvikler undervisning fra daglig undervisning til daglig evaluering med kollegaer og elever , til egentlig forskning og diskussion og udviklingen af uddannelse.Dette har også stor relevans for dette emne med digitale teknologier.

Indledning

Det er mit håb at dette oplæg kan bruges til inspirations kilde til skolens pædagogiske arbejde med lærerprofessionalisme, samt give overblik over de faktorer, potentialer og interessenter der bringes i spil, for at sikre bedst mulig undervisning, og udviklingen af samme.

Der er taget udgangspunkt i procesoperatør uddannelsen.

Hvem der har indvirkning på uddannelse er interessant fordi, der kan komme bedre undervisning, jo tættere den er på virksomhedens verden, for at sikre bedste tranfer.

Samtidig kan ministeriets skarpe målstyring være begrænsende af friheden til, hvordan samarbejdet med virksomheden kan være.

Emnet kan være relevant at belyse i forbindelse med erhvervspædagogisk systemudvikling. Da det er vigtig, at skolerne finder den løsning der bedst tilgodeser alle parter.

Hvis der ikke arbejdes med disse emner, er det andre, der overtager styringen af skolen. Jf. Kants myndighedsbegreb.

Indhold

Lærerprofessionalitet i en konkurrencestat. 1

Indledning. 1

Problemformulering. 1

Dilemma. 1

Litteratur. 1

Hovedoplæg. 1

Interessenters indflydelse på uddannelses området. 1

K1 daglig undervisning. 1

K2 undervisnings planlægning. 1

K3 Kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori 1

Målstyrings konsekvenser. 1

Menneske syn. 1

Litteraturliste: 1

Problemformulering

Problem stilling:

De interessenter der har indflydelse på uddannelsen er blandt andet:

  • Samfundet
  • Skolen
  • Faglige organisationer.
  • Virksomhederne
  • Eleven

Hvis de er uenige, kan det få indflydelse på elevernes udbytte af uddannelsen

Mål for uddannelsen begrænser friheden i uddannelsen.

Problemformulering

Der er mange interessenter med modstridende interesser, der har indflydelse på uddannelsen, det er et problem, at det går ud over uddannelsen af eleven.

Det er et problem at sikre lærerprofessionalisme, hvor undervisningen skal frisætte i en konkurrencestat hvor mål styrer.

Problem afgrænsning

Oplægget kommer ikke med en løsning af det konkrete problem, men med metoder til løbende at arbejde med problematikken.

Dilemma

Undervisnings ministeriet vil gerne have styrbare mål / Eleven lære bedst under frihed

Litteratur

Når man taler om Erhvervspædagogisk systemudvikling er der i oplægget gjort brug af Erling Lars Dales (1998) bog om pædagogik og professionalitet. Hvor der på en struktureret måde arbejdes med professionalisme i uddannelsen, han præciserer vigtigheden i at have fokus på mange aspekter i udviklingen af skole og uddannelse. Dale bruger en kompetenceteori med 3 kompetence niveauer i lærerprofessionalisme. Han ligger vægt på at læreren er den gennemgående skikkelse i hele uddannelsen også i forskning og udvikling af uddannelsen. I Thomas Albrechtsens (2013) bog om professionelles lærings fællesskaber er der praktiske værktøjer til at udføre ovenstående professionalisme i undervisningen. Bjarne Wahlgren (2009 & 10) Her er fokuspunktet vigtigheden i at have øje for transfer. Knud Illeris bog om konkurrencestaten bruges til at belyse, hvorfor vores uddannelses system ser ud som den gør, I Ydergårds bog om Popper anvendes 3 verdens læreren. Hannah Arendt og pædagogik af Korsgaard, Morten Timmermann (2014) om negativ virkning af den progressive pædagogik, altså den forandring fra en orden præget af læreren som autoritet / til at eleven selv skal uden nødvendige forudsætninger skal være autoritet for egen læring, og så skal læreren være den der skal møde og motivere eleven.

Hovedoplæg

Hvorfor et oplæg om lærerprofessionalisme med fokus på de mange interessenter i erhvervsuddannelserne?

Det er interessant at beskæftige sig med, da der i disse år sker, en stor omvæltning i uddannelses systemet. Hvor det tidligere var en folkeret i Danmark at få en uddannelse, er der nu fokus på, at eleven skal gøre sig fortjent til uddannelse. Man gør meget ud af at måle elevens progression. Det er lidt som at bruge pisken i stedet for guleroden, en mere tayloristisk tankegang. Man er gået over fra fokus på tilegnelse, til nu anvendelses orienteret, det medfører, at man er nød til at have fokus på transfer, derfor kommer jeg også ind på dette begreb.

Jeg havde i sidste uge en elev, der ud over den grunduddannelse hun var i gang med, havde en god studentereksamen. Hun var til samtale hos en virksomhed, som havde søgt en procesoperatør elev, der havde en studentereksamen, så hun havde papir på de kompetencer de krævede, men da hun havde været til samtale, fik hun at vide, at hun ikke virkede så interesseret. Det kan måske være konsekvensen af ydrestyret motivation og derfor måske mangler den indre motivation. Det er også interessant at virksomheden vægter interessen højere end øvrige kvalifikationer, de må jo mene, at de som virksomhed ikke kan skabe motivationen, krav som vi som lærer ofte bliver stillet, at vi skal være bedre til at skabe motivation i fx fastholdelses øjemed. For mig viser det at vi ikke kun kan have fokus på at nå mål, men også have fokus på at skabe interesse og glæde for faget.

Interessenters indflydelse på uddannelses området

Elevens indflydelse kan ske gennem fx evalueringer, elevråd og fagforeninger m.m. disse kan sikre, at elevens vilkår i uddannelsen overvejes, samt en sikring af en faglig stolthed kan indfinde sig i pågældende uddannelse og sikre rettigheder for eleven i uddannelsen. Tiltro til egne evner er af stor betydning, når man ser på anvendelseskonteksten af læring, og der er noget man skal arbejde med for at sikre transfer, altså overføre tilegnelsen til kompetence. (Wahlgren 2009:10).

Samtidig kan eleven også stille krav om at virksomheden er en del af læringskonteksten (Wahlgren 2009:153), dog er der ofte fokus på produktivitet i stedet for oplæring i det lærte, og det er svært for eleven at finde sanktioner hvis praktikstedet ikke tager del i det.

Virksomheden vil sikre at uddannelsen bliver værdiskabende for dem og har anvendelses konteksten i fokus, her har vi ansvar som lærer til at informere om vigtigheden i, at de kommer til at arbejde med det lærte. Virksomhedens skal vide, at det ikke nytter noget, hvis vi kun underviser i det de arbejder med i forvejen, så udvikler de ikke ny viden og får ikke nye kompetencer.

Virksomheden får medarbejdere med tekniske faglige personlige og sociale kompetencer (Hansen & Størner 2014:51) Dermed er der et indbyrdes afhængigheds forhold mellem eleven og virksomheden. Og hermed er grundlaget for en god vekseluddannelse skabt.

(Wahlgren 2009:8) ”Hvis det, der læres, skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det, man skal have en forestilling om, at anvendelsen opfylder behovet”.

Interesseorganisationer Sikrer at uddannelsen bliver attraktiv for deres medlemmer (Hansen & Størner 2014:50) Industriens uddannelser har stor indflydelse på de uddannelser jeg underviser i, men de er også meget åben for indflydelse fra skolen.

(Retsinformation 2014) ” § 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område”. Og præciseret hvem i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør (Retsinformation 2015): ”i lov om erhvervsuddannelser… og til dels efter bestemmelse fra Industriens Fællesudvalg ” Det er altså fra ministeriet side bekendtgjort at Industriens Fællesudvalg har bestemmelsesret.

Ministeriet er grundlæggende dem der betaler og vil derfor have noget for pengene. De kan lade skolens lærere indgå i forskellige udviklingsprojekter fx har jeg været med i flere, undervisnings ministeriets fastholdelses taskforce om motivationspædagogik og et udviklingsprojekt om transfer og Web 2.0.

Ministeriet er politisk styret og det gør, at der ofte er reformer der endevender uddannelsen. Det vil jeg sammenligne med en myretue der fungere, og pludselig er der en stor person, der sparker til tuen, og alle myrer løber meget stærkere. Nu er det for at genopbygge tuen. Det at de løber stærkere, betyder ikke at tingene fungerer bedre, men måler man på løbe hastigheden af myrerne, så var det en succes, med sparket.

Arendt er mod myndigheds indgriben i pædagogikken fx  (Korsgaard 2014 :41). Hele Kants ide om pædagogikken som myndiggørelse falder tilsyneladende for Arendts adskillelse af politik og pædagogik

Det nye i erhvervs uddannelserne er, at der er krav for at kunne blive optaget. (Retsinformation 2014): ”skal have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. – eller 10. -klasseprøver”. Her er det gjort klart, at man skal gøre sig fortjent til uddannelse, der er altså nogle tilbage hvad med dem?

Skolen skal sikre en ledelse, der fremmer professionelle læringsfællesskaber. (Albrechtsen 2015:14) så struktur optimerer ressourcer og ved evaluering sikrer opretholdelse af professionelle læringsfællesskaber.

Skolen skal også sikre et miljø og rammer, som fremmer læring hos eleven. Ud fra økonomiske forudsætninger skabe rammer med mulighed for identiske elementer (Wahlgren 2010), have værksteder der ligner det miljø eleven møder i Poppers verden 1 (Ydegård 2013:67)

Skolen skal sikre, at der er de uddannelser, der er behov for og sikre markedsføring af de udbudte uddannelser, der findes på pågældende skole.

Læreren vil gerne sikre at faget opretholder en kvalitet og sørger for at dette er muligt, med de rammer der opstilles. Samtidig bliver læreren bindeledet mellem Poppers 3 verdener (Ydegård 2013:67). Læreren skal kende de daglige hændelser som eleven møder i verden 1, men skal som Dales K3 også være med i forsknings og udviklings projekter samt skrive i litteratur m.m. altså der hvor teorien bliver til objekt i verden 3.

Arendt i (Korsgaard 2014 :63) her forklares vigtigheden af at pædagogikken udvikles i det Arendt kalder Vita Contemplativa menneskets bevidsthedsliv altså mere filosofisk tænkende, mod det som tydelig vender frem i den progressive pædagogik, hvor fokus på effektiviteten på arbejde, fremstilling og handling: Vita activa. Vi skal altså ifølge Arendt også have det menneskelige aspekt med så vi opnår frihed.

Lærerene på erhvervsskolerne skal for at måtte undervisne have ud over den faglige baggrund også have en erhvervspædagogisk diplom uddannelse i pædagogik, det passer i tråd med Dales 3 kompetence niveau for at kunne bidrage med forskning og udvikling af uddannelsen. (Dale 1998:63)

Samfundet Det kan få store konsekvenser for hele samfundet, hvis vores uddannelsessystem styres alene af konkurrence parametre, da vi så kan få et samfund, hvor der er utryghed for de svage og dermed kan skabes et gab mellem de mennesker, der har evner og viljen til at yde og dem der ikke er i stand til at yde. Samtidig kan det at være presset til at yde maximal, gøre at man mister motivationen.

Søren Juul (2010:29) har et godt bud på hvad der evt. skal til: En solidarisk velfærdspolitik, der sigter på at gøre det muligt for alle mennesker at forstå sig selv som værdifulde medborgere, må i dette perspektiv gøre op med neoliberal disciplinering og kæmpe for et samfund, som ikke udgrænser de svageste. Den må kæmpe for en anden balance mellem konkurrerende normsystemer, så økonomi- og planlægningsnormer ikke ≫overruler≪ de normer, der drejer sig om pligten og ansvaret over for det enkelte menneske.

K1 daglig undervisning

I den daglige undervisning kan man nogle gange mærke nogle elever, som higer efter en autoritet, en faglig person der vil dem, så relationen er vigtigt. Asymmetrisk kompetence (Dale 1998 :53) ” Anerkendelse af ulige kompetence er en nødvendig betingelse for, at formel autoritet bliver aktualiseret. ” Det er godt for eleven at have et forbillede, at spejle sig i, så de ved hvad uddannelsen skal føre til. Man skal som lærer selv have kundskaben for at kunne formidle den.

Samtidig er mål vigtige, men som Bjarne (Wahlgren 2014) Påpeger i YouTube video om målsætning ”sæt bindestreg mellem mål og sætning, for det drejer sig ikke om at have en målsætning, men om at sætte sig mål, man skal arbejde med hvad man egentlig vil have ud af sin lærerproces” Altså skal eleven være med i målsætningen. Samtidig har vi som lærere nogle overordnede mål, som vi har fra ministeriet. Disse skal vises på en forståelig måde for eleven, og som Dale (1998:50) beskriver det: Bliver undervisningen gennemført med indre samspil mellem lærerens aktiviteter og elevens aktiviteter i relation til hensigten med undervisningen.

Men eleverne er forskellige, det har jeg selv mærket, da jeg selv er meget analytisk var jeg god til at lave nogle præcise mål, som også var let forståelige for analytiske elever, men for holistiske elever var de kedelige, for dem skal der opstilles mere grublende mål.

Elever i dag er godt klar over, at vi som lærere får viden om læringsstile, og jeg har haft elever der siger til mig at den undervisningsstil jeg har, ikke passer til deres læringsstil. De mener altså at når der er krav om at de skal få kompetencer, så må de også kunne stille krav om, at de får den undervisning der passer til dem.

Eleverne fra klasser med procesoperatører har typisk en klassesammensætning, hvor der kan komme op til halvdelen fra samme virksomhed. Hvis det er tilfældet, forventer den virksomhed der har mange elever, at der tages hensyn til deres mange elever med udstyr og hvor vægten skal ligge i undervisningen osv.

Refleksion af undervisningen og evaluering af eleven.

Eleven har brug for feedback på det arbejde de har lavet. For at blive bedre, skal man evaluere hvordan undervisningen er gået sammen med eleverne

Der er virksomheder, der stiller krav, om at eleven har en studentereksamen. Disse elever skal undervises sammen med dem, der kommer uden nævneværdige skolekundskaber. Det stiller krav til differentiering.

Det er vigtigt af man sikrer godt relations arbejde, det er vigtigt begge veje, at man får opbygget et tillidsforhold og man får sporet sig ind på hinanden. Det gør at læreren kan optimere undervisningen, til den situation eleven er i, og eleven bliver tryg i at de kender læreren og kan måske få afløb for sine eventuelle frustrationer, så der ikke er noget der blokerer for at modtage undervisning.

K2 undervisnings planlægning

Her arbejdes med omsætning af de nationale forskrifter til lokale undervisnings plan og her bevidstliggøres hensigten med undervisningen og kollegaers viden hentes og der opbygges videns banker som hele tiden benyttes og udbygges på fælles grundlag.

K3 Kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori

For at der er tale om professionalitet skal erhvervet udføres i relation af teori (Dale 1998:66) K3 drejer det sig om at læreren skal med i de strategiske overvejelser, om udviklingen af didaktik, for ikke at få fastlåste rutiner m.m. og sikre at læreren er med i udviklingen af teori. Hvad kræver teori så, det har (Dale 1998:68) også svar på, Det kræver at de selv som forfattere konstruerer tankerækker i organiseret form.

Den teori vi også skal have fokus på er dannelses begrebet. (Ydegaard 2013:136):Undervisningen skal frisætte. For at kunne lykkedes, må undervisningen så at sige tvinge eleverne til selvstændighed til frihed. Det er pædagogikkens paradoks. I den forbindelse vil det nogle gange være nødvendigt at lære eleven at have selvstændige holdninger, hvis man ikke ved så meget så kan man fristes til at tage andres holdninger som man tror på. Og hvordan undgår vi som lærere ikke at indoktrinere eleven i stedet. Hermed kan man tænke lidt kritisk over for Arendts holdning om mere magt og autoritet til lærerene og pædagogerne (Korsgaard 2014 :150). Dog må vi sige, at det absolut ikke er den vej det går, så ingen fare.

Hvordan inddrages interessenterne så i konstruktion af teori? Man kan skrive artikler i fagtidsskrifter i interesse organisationer m.m. og dermed komme i dialog med dem, hvis de kommentere artikler. Dermed kan man skabe viden fra Poppers verden 1 og 2 til verden 3 hvor viden bliver til et objekt.

I følge (Dale 1998:74) skal man undgå den instrumentalistiske fejltagelse, hvor man kun arbejder ud fra fastsatte mål uden at tænke. Og det passer også i god tråd med hvad Arendts budskab er. Problemet er desværre ofte, at de mange mål der skal overholdes, udfylder tiden så der er meget lidt plads til at arbejde med de spontane emner eleven måtte bibringe i undervisningen.

Målstyrings konsekvenser

Som erhvervs skole er man meget styret efter overordnede mål, det er formentlig ministeriets forsøg på at styre overordnet, det smitter også af på skolerne, som også prøver at styre mere. Derfor ser vi på mange skoler at der bliver flere ledere i forhold til undervisere. Samtidig er der færre penge for hver elev. Det betyder formentlig flere i klasserne, flere timer undervisning i forhold til forberedelse og det sammen med en ny reform som kræver stor ekstra arbejdsbyrde. For at kompensere for det har vores skole begyndt at tage undervisning ind fra virksomheder som ikke ønsker AMUs kursers forud bestemte mål. Nogle virksomheder ønsker vore lærer til at skræddersy og undervise på speciale kurser og betale selv. Det er en konsekvens, men er det en god udvikling?

Udover ovenstående kritiske punkt af målstyring har Joanna Swann (1999:55-57) listet 10 punkter som hun kritisere målstyring for. Jeg prøver at uddrage essensen af nogle af dem: Målstyring kan være social betinget så vi skal vide hvordan andre modtager dette. Mål kan misforstås da de ikke kan tage alle aspekter af hvordan menneske handler og reagere. Målstyring er snæversynet handling. Når der er fokus på nogle mål fjernes fokus fra andre og måske vigtigere muligheder. Ud over disse kritik punkter fjerner målstyring diskussionen, for hvad der er vigtigt for eleven at blive undervisning i både kollegial og elev – lærer forholdet.

Hvad ligger til grund for denne kompetence og målstyring? Det er bl.a. arbejdskraftens mobilitet, som sikres i livslang engagement i egen kompetenceudvikling. (Pedersen 2014:29).

Det skal hermed sikre at arbejdskraften hele tiden er klar til de udfordringer der opstår på et omskiftelig arbejdsmarked.

Menneske syn

Mål kan overskygge for egentlig læring og dannelse, hvis mål kun kommer fra hvad vi har brug for på arbejdsmarkedet kan man overse dannelsesbegrebet i uddannelsen. Og det kan være fatal, hvis vi er som robotter der kun parere ordre, kan vi jo erstattes af robotter.

Velfærdsstaten havde fokus på mennesket, dannelse og social retfærdighed medens Konkurrencestaten har fokus på arbejdskraften, kompetence, produktivitet og den stærkeste overlever.

Litteraturliste:

  • Albrechtsen, Thomas R. S. (2015): Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo, Frederikshavn
  • Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og professionalitet. Klim, Århus
  • Hansen, Jens Ager og Torben Størner (red.)(2012): I lag med erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes Forlag, Odense
  • Ydegaard, Torbjørn (2013): Kritisk-rationel pædagogik. Books on Demand, København
  • Pedersen, Ove K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I Knud Illeris (red.): Læring i konkurrencestaten. Samfundslitteratur, Frederiksberg
  • Korsgaard, Morten Timmermann ((2014): Hannah Arendt og pædagogikken. Aarhus Universitetsforlag
  • Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt center for kompetenceudvikling
  • Wahlgren, Bjarne (2010):Voksnes lærerprocesser, Akademisk Forlag, København
  • Juul, Søren(2014): Konkurrencestaten, Tidsskrift for Socialpolitisk Forening 2014 nr.1
  • Swann, Joanna & John Pratt (1999): Målstyring: Improving education. Cassell Education
  • Retsinformation 2014 om lov om erhvervsuddannelser: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170605#id500e9f63-7c25-4284-b668-3c357db83a29
  • Retsinformation 2015 om Procesoperatør uddannelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168882
  • Wahlgren, Bjarne (2014): Transfer mellem uddannelse og arbejde: Om målsætning ca 7:45 min https://youtu.be/BmTPFATe_Vo
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s