CASE

21’century skills udfordringer

Scan eller tryk for at få hele opgaven læst op på 36 min.Qr kode CASE

I forbindelse med en hurtig foranderlig verden, hvor de digitale teknologier anvendes i meget forskellige kontekster, og hvor teknologien står for en stor del, af den indbyrdes kommunikation, er det vigtigt  at beskæftige sig med, hvordan vi giver fortrolighed til de digitale teknologier, og gøre undervisning fremtidssikret med iterativ udvikling m.m.

Indhold

Indholdet har jeg prøvet at gennemgå i en video på ca 6:30min som der er link til her eller scan QRcode (1)

Indledning
Problemstilling
Problemformulering
Metodevalg
Mindmap
Analyse
Hvilke udfordringer er der i 21.st century skills

Fokus på målbarhed i bekendtgørelsen
Lærernes IT kompetencer
Iterativ udvikling af uddannelsen
Skab flow for eleven
Teknologivalg
Hvordan skal eleven evalueres?
Digital dannelse?

Konklusion
Refleksion
Perspektivering
Litteraturliste
Bilag

 Indledning

Jeg underviser ungdoms samt voksne procesoperatører elever, som i deres daglig arbejde skal kunne betjene digitale teknologier til planlægning, kommunikation, dokumentation m.m. Derudover skal de også lære at programmere programmer til at styre maskiner med. Det betyder store krav til gode kompetencer i digitale teknologier.

Jeg har selv stor interesse i at anvende digitale teknologier. Jeg udarbejder og anvender ofte online opgaver på fronter og alt materiale som PowerPoint, pdf filer m.m. lægger jeg ud til eleven på Fronter.

Hovedopgaven indledes med en indføring i hvad der er det 21 århundredes krav er til medarbejderne og der ses på hvordan den digitale indfødte (unge som er opvokset med IT) passer ind i disse krav. Dernæst ses på ministeriets krav til uddannelsens kompetencemål og der ses på om det harmonere med samfundets udvikling. Dernæst ses på de øjeblikkelige IT kompetencer som de undervisende lærer har. For at sikre en positiv udvikling af lærerne, er det et bud på, hvordan der kan arbejdes i en iterativ proces, så der sikres løbende forbedringer. Disse metoder kan også anvendes udvikle uddannelsesinstitutionen til at modstå det 21. århundredes krav til kompetente elever. Der arbejdes også med velegnede metoder og passende IT værktøjer i forskellige undervisningssituationer. Så vi kan få digital dannede elever ud på fremtidens arbejdsmarked.

Der vil efter de fleste afsnit blive stillet spørgsmålet hvorfor til emnet samt en besvarelse derpå, på den måde resumeres kort over indholdet i ovenstående emne.

Problemstilling

Jeg ville gerne arbejde med at give eleverne Digital_dannelse ung som gammel. Jeg vil finde ud af hvad der er de digitale indfødtes IT kompetencer. Med efterfølgende undersøgelse af hvad der er samfundets krav til fremtidens arbejdskraft. Dernæst i vil jeg undersøge hvordan man kunne udvælge nogle IT værktøjer som passer til at udbygge de nødvendige kompetencer.  Det kunne være kompetencer, som gør eleven i stand til at samarbejde om at udvikle materiale og løbende forbedre, og være klar til hurtig forandring. Derfor ønsker jeg at undersøge, hvordan den digitale teknologi kan hjælpe til med, at følge med udviklingen. Samtidig vil jeg lægge op til en diskussion, om den ministerielle målstyring, hellere skulle være statsstyret og retningsstyret, så eleven som udgangspunkt ikke behøver, at være nervøs på om den uddannelse eleven starter på, er forældet inden eleven er færdiguddannet.  Det kunne være nogle af 21′ century skills udfordringer.

Problemformulering

Hvordan kan jeg som faglærer, anvende de digitale teknologier til evt, at eliminere den ambivalens, der er når eleven på den ene side, skal opfylde bestemte ministeriel udstukne rammer og krav, kontra det 21. centurys krav om at være innovativ, reflekterende, selvstændig og samarbejdende etc?

Metodevalg

Ud fra udvalgt litteratur, vil jeg analysere emner, som arbejdsmarkedets behov for arbejdskraftens kompetencer, og med bekendtgørelsens analysere, hvilke krav der stilles til eleverne og uddannelsesinstitutionen, og lægge op til diskussion, om man med fastlåste mål, kan skabe grobund for innovativ udvikling .

Ud fra statistik se, om lærernes IT kompetencer har det nødvendige niveau til at løfte opgaven. der arbejdes med løsning af, hvordan man kan udvikle lærerstaben og uddannelsesinstitutionen.  Der analyseres og udvælges nogle egnede digitale værktøjer fra SkoleTube og der angives egnede anvendelsesformål. der undersøges ud fra litteratur hvad er digital dannelse?

Mindmap

Mindmap 21 Skills

fig.1 Mindmap

Her i denne mindmap prøver jeg at anskueliggøre hvordan Jeg vil arbejde med emnet hvilke elementer jeg gerne vil have svar på.

Analyse

Til at forklare det vil jeg tage udgangspunkt i Søren Schultz Hansen Det digitale ledelsesmanifest Hvor han kommer med 16 punkter på hvad det vil sige at være leder for digital indfødte. Dette for at have fokus på at tilegne undervisningen til det arbejdsmarked  der er i det 21 århundredes behov. Søren Schultz Hansen har i et foredrag på IBC, mange underbyggede teser omkring de nye unge der er opvokset med IT, “de digitale indfødte”. Samtidig vil jeg også bruge empiri fra Teku modellen Omkring Digitale teknologier i undervisningen.

Hvilke udfordringer er der i 21. century skills?

Ifølge Søren Schultz Hansen Det digitale ledelsesmanifest er de digitale indfødte på vej ind på arbejdsmarkedet, og stiller krav til arbejdspladsen.  Hans udsagn i videoen om  Digitale indfødte er: at fremtidens medarbejder er som en switcher kniv der kan bruges til meget forskelligt. Og mener understøttet  af egne undersøgelser, at grunden til at mange unge vælger almen gymnasier fremfor erhvervsskolerne er: På gyminasierne bliver de ikke noget, modsat erhvervsuddannelserne hvor de bliver til noget, underforstået de bliver låst i en foranderlig verden. Det passer fint i tråd med et arbejdsmarked der ikke kender en langvarig udvikling men hele tiden er i forandring.

Elev tilgangen af digital indfødte komplementere godt de samfunds krav der er til medarbejdernes kompetencer som  innovative, omstillingsparate, kommunikative, fleksible m.m. Fremtidens medarbejder kan give og modtage feedback, en færdighed som er tillært ved brug af sociale medier. Underviser skal i dag implementere mulighed at eleverne kan at give hinanden feedback, og løbende sikre lærer og elev feedback.

I et videnbaseret samfund er det vigtigt, at den enkelte elev udvikler egne lærings specifikke kompetencer, frem for virksomheds specifikke behov , for eleven skal hele tiden være forberedt på nye krav. Medarbejderen skal ligeledes være i stand til selv at tilegne sig ny viden og sætte sig ind i nye teknologier.Mer uddybning på bloggen under Teknologiforståelse

Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med arbejds markedet behov og de digitale indfødte.

For at kende til vigtigheden i digitale indfødtes IT forståelse, for på den måde sikre at af udnytte de eksisterende it færdigheder eleven måtte have, samt forstå det samfund de skal dannes til.

Lærernes IT kompetencer

Hvor meget bliver it så brugt (EVA.DK)?

Jeg har prøvet at samle ovenstående statistik i en 15 min video, jeg har dog fundet det uinteressant at vise en statistik på den måde, så i stedet for at se den , har jeg nedenstående fundet nogle interessante uddrag heraf:

Undersøgelse af Lærers it Brug

Fig 2 Statistik om lærerenes brug af IT i undervisningen

Spørgsmål 1 Jeg anvender information fra internettet som supplement til andre
læringsmaterialer. her er der 56% der ofte bruger det. Det er tankevækkende at 8% sjældent eller aldrig henter supplerende materiale på nettet, er det tilfredsstillende?

Spørgsmål 2 anvender over 58% af lærerne it info og skaber undervisningsmaterialer. Det er tankevækkende at 14% sjældent eller aldrig anvender egenproduceret it materiale, jeg har dog vanskelig ved at forestille mig, at man kan helt undvære at udvikle noget i word til opgaver m.m.

Spørgsmål 4 Jeg anvender it i evaluering og tests af elevernes kompetencer, Her er der efter min mening plads til forbedringer da kun ca 19% der bruger det ofte, og både John Hattie i hans verdensomspændende undersøgelse påpeges vigtigheden af Feedback og Søren Schultz Hansen i hans Årgang 2012  forventer den digitale indfødte ofte og hurtig feedback. Men alternativet er forhåbentlig de har en tæt relation til eleven i stedet så de giver feedback der.

Spørgsmål 6 Jeg viser video fra Internettet – fx fra YouTube – i undervisningen. Her ville jeg havde troet at der var mere end 11 % der ofte brugte det.

Hvorfor har jeg analyseret på statistik omkring underviseres brug af it i undervisningen?

For at undersøge om man på skolerne har en kvalificeret lærerstab det ses at alt er som ønsket endnu og det vanskeliggør at man kan følge med udviklingen som går hurtigere og hurtigere.

Fokus på målbarhed i bekendtgørelsen

Udsnit af Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør

§ 4 stk. 15) Eleven kan udføre proaktiv overvågning af produktion og procesflow via it-baserede styrings-, regulerings- og overvågningssystemer ud fra faglig viden i relation til SRO komponenter, enheder og systemer…

21) Eleven kan med baggrund i viden om procesindustriens produktions- og markedsvilkår selvstændigt gennemføre løbende forbedringer samt medvirke ved effektivisering og optimering af produktion og ressourceforbrug i teams og som del af tværgående arbejdsgrupper og projekter…

I industriens udvalg er det opsplittet til ca 70 måle pinde som her er et eksempel

11283 Produktion og optimering 1, 4, 6, 9, 10, 11, 12, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 Avanceret 4,6 uger

I det ovenstående målepind 11283, er der 16 punkter indblandet fra bekendtgørelsen, og andre af de 70 målpinde, er nogle af de samme bekendtgørelses punkter medtaget flere gange , samtidig skal kognitiv taskonomi konkretiseres ud fra bekendtgørelsen, hvor punkterne forklares, om eleven skal have viden om, eller kompetence m.m om det pågældende punkt. Det giver noget ambivalens i forhold til at have kontekstuel undervisning, hvor udfordringen kan være at komme alle målpinde igennem. IT værktøjer kan sikre, at målene kommes igennem i rigtig niveau. Problemet er  at hvis undervisning er programmeret, så udebliver innovative og kreative ideer. Og når eleven så bliver vurderet, på målopfyldelse i forhold til andre elever. Kan det fratage elevens deres arrangement. Spørgsmålet kunne også være om de givne mål er så klare, at eleven ser det som synlige mål som formentlig  var hensigten med målstyringen.

Søren Schultz Hansen taler i sin video om af kontekstuel  undervisning, man skal aktuel have brug for den  viden man får, og så er eleverne  startsstyret elever, og  har behov for at vide, hvor man starter, ikke målet. Hvordan kan man så laver start styrede undervisning? Det kunne være et konkret problem(CASE) der bearbejdes. Hvordan man rent faktisk udvikler denne type undervisning? se:  Iterativ udvikling af uddannelsen. Det bør udvikles i samarbejde.

Hvorfor har jeg taget bekendtgørelsen og de lokale udvalgs målepinde med?

Fordi: det at man har så mange målpinde vanskeliggøres mere kontekstuelt undervisning, da man når man har så mange mål ikke er fri hverken som lærer eller elev. IT kan være med til at holde styr på hvad eleven skal igennem, men låser også. 

Iterativ udvikling af uddannelsen

Dette afsnit er tilgængelig på en 5 min video: udvikling af uddannelse

Der er et dilemma på den ene side, at få lavet noget vidensdeling og brug af IT, og på den anden vil tvang skabe modvilje. Jeg formoder, at alle lærer ser vigtigheden i vidensdeling og elevernes brug af IT. Men mangler motivation til, at sætte sig ind det, og ser antagelig ikke gevinsten. Jeg har hørt eksempler på kollegaer på andre skoler som er blevet påtvunget brug af LMS system (Moodle), og der fungere det ikke, fordi læreren ikke tager ejerskab for projektet. Vi på EUCL har meget frie rammer for brug af Fronter, og mange lærer bruger det stort set ikke som vidensdeling, og kun få bruger den som en multimodal læringsplatform.

Hvad kan man så gøre for og udvikle dette?

Jeg har en ide om, at bruge nogle af Christensen 2006 LEAN- værktøjer som vore elever bliver oplært i brugen af. For at få en iterativ proces, kan man starte med en brain storm om hvad lærerne og ledere, tror skal til for at optimere brugen af IT. Så Skal alle lærer skrive nogle post it og sætte dem op på et Whiteboard, som er belyst af projektor med PDCA planche, når alle lærer har taget deres forslag på tavlen, aftales det at et eller flere gruppemedlemmer og fjerner dubletter m.m. og skriver dem ind under plan. Til næste møde fordeler man, så hvilke emner der er vigtige, at gå i gang med ud fra prioriteringsskemaet, denne har jeg lavet i en poll everywhere, her tænker jeg at alle emner tages op enkeltvis, og hvis emnet hovedsageligt er i den grønne afsnit, er der lav indsats og stor effekt, og derfor skal der arbejdes videre med det.  Sideløbende kan man lave en 5S, her kan mindre relevante emner bort elimineres, dog kun i samråd med den som er kommet med forslaget, siden arbejdes der  med at få lavet nogle standarder, som alle på nuværende er enige om, og vil efterfølge. De emner der arbejdes videre med placeres i DO området, og der udarbejdes en A3, hvor man skriver hvad der skal gøres, det kunne være kommunikation m.m. Hvis man har mere generelle emner, kan der laves en SWOT analyse, her overvejes hvad der skal tages højde for, for at planen kan gennemføres. Hvis vi mangler noget bearbejdnings emner, kunne man analysere emnerne ud fra 8 spildtyper , det er måske ikke alle der er relevante, men det giver mulighed for anderledes tanker.

Jeg prøver med fiktive tilkendegivelser at angive hvad jeg regner med kunne blive bearbejdet klik på de enkelte elementer og se eksempler. Man behøver absolut ikke at benytte alle værktøjer hver gang, og det kan sommetider anvendes andre værktøjer i en given situation.

 PDCA_Process.png  Prioritering
 SWOT undervisning 5S5S
A3 8 Spildtyper

  1. Overproduktion
  2. Kommunikation
  3. Ventetid
  4. Overforædling
  5. Lager
  6. Fejl og returløb
  7. Bevægelser og søgning
  8. Uudnyttet viden

Fig 3 LEAN værktøjer til udvikling af undervisningen

Hvis man undre sig over, hvorfor jeg nu finder på, at blande LEAN ind i videns og undervisningens planlægning, hvorved jeg allerede får nogle kollegaer til at bakke ud. Baggrunden er at jeg mener, det kan være lærerigt, for vores skole selv at arbejde med, de værktøjer vi underviser i, og selvom ikke alle kollegaer underviser i LEAN, så underviser de elever der er oplært i LEAN tankegang. Samtidig kan jeg godt forstå en kritik af den automatiske resultatorienterede metode, der er langt væk fra pædagogiske rundbordssamtale. Nogle af de kollegaer jeg har, ser kun LEAN som effektiviseringsværktøj, som bare skal få medarbejderne til, at arbejde hurtigere. Jeg ser LEAN, som et værktøj til løbende forbedringer. og mener godt den kan sammenlignes med mere traditionelle undervisnings udviklingsværktøjer, som Plagborg 2007: Aktionslæring hvor det også er tale om en iterativ metode til forbedringer.

Det er vigtig alle skolens medarbejdere er med, og klar til forandringer, det gælder også ledelsen, der skal være forandringsparat, og være villig til, at høre på medarbejdernes mening og krav. Man kan fint justere på værktøjer, så de passer til den opgave man skal bruge det til.

Jeg har gennem flere år arbejdet med, at integrere LEAN også i vores afdeling. Men der har været lidt modstand især fra ledelsen, men selvom jeg næsten havde opgivet, er der blevet sat et tavlemøde ind, som en af vore LEAN undervisere skal lede, så nogle gange får man noget igennem uden selv at styre det. Jeg regner med, at kunne bruge dette materiale, når vi skal have LEAN tavlemøder.

Erfaringer med denne proces, bør også anvendes til, at udvikle en forsker mentalitet, som kan spredes som ringe i vandet, til andre institutioner og være med til at påvirke, den måde vi tænker undervisning på også politisk. Det er vigtig at tage grundtanken med fra LEAN, at evt effektivisering ikke skal koste medarbejdere, da det bremser motivationen for at lave forbedringer. Mer uddybning på bloggen under Lærerroller.

Hvorfor beskæftige sig med Iterativ udvikling af lærer og uddannelsen.

Fordi man som lærer forpligter sig på at udvikle uddannelsen og sig selv og det sker bedst i samarbejde, en optimal udvikling bør være en iterativ proces, hvor man vedbliver med at udvikle

Skab flow for eleven

I forbindelse med hvordan man lærer bedst er der utallige bud, men et godt begrebet Flow skabt af Mihaly Csikszentmihalyi,  i 1990 defineres sådan  (oversat):

“Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.”

Begrebet er interessant og beskrives kort på EMUs hjemmeside som en tilstand hvor eleverne arbejder og lærer  på en effektivt måde, og man har på hjemmesiden samlet begrebet i følgende formel :

Passende udfordring + tilpas anstrengelse + Mestring = Flow

Jeg vil dog tilføje feedback til formlen. Som tidligere nævnt er det af stor vigtighed med løbende feedback og hvordan den eventuelt kan skabes jeg tænker her IT ind i begrebet feedback ved hjælp af eleverne med thumbs-up likes smilies m.m. det betyder man skal tænke feedback muligheden ind i sine videoer og øvrige IT programmer.

Her har jeg lavet et eksempel fra TES, hvor elever kan stille spørgsmål, og svare hinanden og kommentere det de ser, og lærer og elever kan give hinanden feedback endda med Thumbs-up og down for undervisningsmaterialet.

Eksempel på feedback

Fig 4 Udsnit fra TES opgave med chat mulighed

Så i min udgave ser formlen  sådan ud:

Passende udfordring + tilpas anstrengelse + feedback+ Mestring = Flow

It kan være med til at give eleven passende udfordringer ved at tilpasse niveauet efter eleven, med differentiering både i niveau af stilladsering og efter læringsstile.

Stilladsering

IT giver gode mulighed for differentiere undervisningen, da der er mulighed for at lave noget materiale med forskellig stilladsering, f.eks. Svejgaard 2013: Rød, gul, grøn metoden,jeg har tidligere udarbejdet materiale i fronter, hvor jeg har lavet noget om ohms lov, hvor eleven lavede nogle opgaver og ud fra de opgaver blev det automatisk vurderet og eleven skulle i rød gul eller grøn niveau, hvis eleven så senere ikke kunne svare tilstrækkeligt antal rigtige røg de automatisk ned på grøn og blev dermed mere stilladseret. hvis de så svarede rigtigt på flere spørgsmål kommer de så et niveau op til gul og hvis de forsætter ville de komme yderligere et niveau op hvor de får mindre stilladsering.

Læringsstile

For at tage højde for elevens læringsstile, kunne det være multimodal lærings opgaver hvor både auditiv ved lyde i videoer samt visuel som video animationer og andre illustrationer, men også taktile elementer ved at skulle trykke på taster og flytte markører m.m. i spil. For at få de kinæstetiske elementer med, f.eks ved at lave Qr-koder forskellige steder på skolen og få eleven til at bevæge sig hen og scanne den ind og få lærings videoer og opgaver ind der. Mer uddybning på bloggen under.Elevforudsætninger

IMG_0574Tilpas anstrengelse passer godt i tråd med vygotskys nærmeste udviklingszone, hvor udfordringen er, at få eleven til at blive tilpas udfordret, og få eleven til at yde lidt mere end behageligt. For nogle elever kan det skabes ved, at få konkurrence momentet ind over undervisningen, ved at gå i konkurrence med hinanden, det kan f.eks ske ved at bruge Kahoot’s, hvor mange af mine elever kan gå meget op i at svare hurtig og rigtigt på spørgsmål. Andre som måske ikke klarer sig så godt, i forhold til andre, kan motiveres ved at synliggøre egne resultater, kæmpe mod sig selv. jeg har illustreret det ved et eksempel fra en high score liste fra et sudokuspil, men tænker også det kunne være anvendelig i andre træningsopgaver.

Fig 5 Sudoku highscore liste

Mestering opnås blandt andet ved, at arbejde med gentagelse, og hertil kan IT anvendes ved gentagelse se og løse en opgave, indtil man kan udføre opgaven. En ekstra fordel er, at man også når man er i praktik i virksomheden, har mulighed for gense, hvordan man udføre en lignende opgave, som man har i virksomheden altså “transfer “, hermed link til en beskrivelse af det. Mer uddybning på bloggen under Didaktik.

Hvorfor snakke flow i forbindelse med digitale teknologier?

Fordi Jeg ville arbejde henimod at skabe flow, og jeg synes ofte at kunne se, et hvis flow i elevernes anvendelse, af bestemte typer af online spil, og tænker man måske kunne anvende elementer herfra til, også at skabe flow ved brug af IT i undervisningen.

 Teknologivalg

Jeg har i min daglige undervisning, gjort stor brug af digitale teknologier, som video, PowerPoint, online opgaver samt fælles skriv på google drev m.m. Har efter  https://www.edidaktik.dk/ :Niels Jakob Pasgaard  Edidaktiske model opdelt undervisningen i 3 former

Monologisk undervisningsform

Hvor læreren typisk står ved tavlen og giver viden fra sig, her kan PowerPoint og Prezi give struktureret fremlæggelse, selvom det i manges øjne er et kedeligt værktøj tror jeg tit at alternativet er ringere, hvis man taler uden illustrationer, jeg er selv visuel lærende og har svært ved at koncentrere uden visuelle indslag, og da jeg også er analytisk så passer powerPoint mig godt, men er målet mere holistiske elever kan man anvende Prezi som er mere helhedsorienteret og også lettere at indlejre Youtube videoer m.m. Her kan der ofte laves en instruktions video som denne der viser hvordan man samler et stik:

Dialogisk undervisningsform

Her drages eleven med kommentarer ind i diskussionen det kan gøres ved at arbejde med fælles dokumenter som f.eks Word online, google docs, Kaizena mf. men og så online opgaver som kahoot og socrative m.f. er gode til at skabe en dialog mellem elever og læreren.

Polyfoniske undervisningsform

Her er lærerens arbejde at rådgive og vejlede eleven som så i fællesskab når frem til et resultat en undervisningsform som passer i tråd med det samfund hvor den enkelte ikke skal vide alting men være i stand til at vide hvem man skal spørge om hvad. Her kan anvendes IT værktøjer som linoit.com og padlet  online opslags tavle hvor man kan komme med forslag som så evt kan sorteres op med programmer som mindmap, men også sociale medier som facebook, whatsapp, skypehangouts osv, Hvor det er muligt at kommunikere og chatte med hinanden og læreren har mulighed for at overvåge udviklingen og få den lidt videre hvis debatten er gået lidt i stå. Også blogs er et godt værktøj til i fællesskab nå størrer mål, med et fælles projekt. Hvis målet er at ramme denne undervisningsform er det vigtigt at få chat og feedback med i opgaver m.m.

Digitale teknologier på min blok kommer med en kort beskrivelse af forskellige IT værktøjer og med en lille forklaring på hvad og hvor jeg tænker dem anvendt.

For at det skal give mening, at bruge digitale teknologier i undervisningen, er det fordelagtigt, at de opfylde 1 eller flere af nedenstående grunde:

  • Digitale teknologier giver bedre læring!
  • Digitale teknologier motiverer eleverne!
  • Digitale teknologier understøtter differentiering!
  • Digitale teknologier sparer tid og ressourcer!

Hvad med Flipped learning

Hachmann & Holmboe 2014 : beskriver Flipped learning  som en metode til at ændre elevens forberedelse til at se en video før undervisningen når emnerne er gennemgået på video hjemme er det muligt i samarbejde og med hjælp analysere og diskutere sammen med andre elever og læreren. Så det vanskeligste foregår i klasserummet altså højere taskonomi, og samtidig er det muligt at eleverne kan gense videoerne, hvis det har glemt noget. Jeg har prøvet med nogle elever og haft god succes, jeg har også prøvet, at få nogle dygtige elever til, at lave en video selv, de syntes det dog grænseoverskridende at skulle indtale speaking, det løste vi dog ved at lade en skærm-oplæser til at læse op og lægge det ind på videoen.

Transfer med Simulations programSitueret læring er vigtigt  for at opnå transfer  og her kan simulationsprogrammer være gode og anvendelige til at skabe relation mellem den teori der læres og den praksis der foregår i projektværkstedet samtidig er det godt til at repetere når skoleteori, praksis i værkstedet og virksomhedspraktikken kobles sammen. Som illustration af hvad jeg mener har jeg lavet en lille model.

Fig 6 IT og transfer model

Som eksempel på et godt programmer jeg anvender i undervisningen er en til fejlfinding den findes på IKTiAMU

Her er det muligt at simulere, hvordan man fejlfinder i automatiske anlæg, med teori som  Ohms lov, måleteknik samt komponentkendskab, det giver også mulighed for, at simulere på PC, hvor tingene går som det skal, så man bliver tryg, hvor man skal måle og finde delene i tilhørende el dokumentation, og derefter kan man så udføre det, på vore procesanlæg, hvor tingene er rent fysisk til stede, og til sidst kan man også gennemføre fejlfindings kompetence, medens man er i virksomheden . og fejlfindings simulatoren og kan så støtte, hvis man er i tvivl om, hvordan man gør.

Kan digitale teknologier også give dårlig undervisning?

Hvis eleven har modstand mod IT, og føler sig fremmed i brugen heraf, kan IT skabe modstand mod læring med IT. Men fortrolighed skabes ved at anvende IT, og derfor skal eleven ofte anvende IT i arbejdssituationen, hvor eleven opøver fortrolighed med IT, med baggrund i  SAMR modellen  er det muligt, at finde egnede niveau til, at give den fornødne fortrolighed, og når den fornødne niveau er opnået, så stige i niveau indtil man kan bruge det i højeste niveau til nye ukendte områder, som f.eks programmering af PLC til styring af maskiner m.m. Mer uddybning på bloggen under Digitale teknologier

Hvorfor er der fokus på teknologi valg?

Fordi det er vigtigt at anvende de rigtige værktøjer til de rigtige opgaver og det er også her udfordringerne komme med at finde det rigtige værktøj

 Hvordan skal eleven evalueres?

Hvis digitale indfødte eleverne kræver ofte feedback. kunne en model være at udvikle nogle evalueringsformer vor også andre elever kan give feedback på hinandens arbejde med “thumbs up” eller anden evaluering som chat eller lignende også læreren kunne blive evalueret kontinuerligt. CBS lektor Per Holten-Andersen mener det er vigtigere med feedback end kontrol. Karakterer kan ofte virke som kontrol, og giver bedst karakter for de elever der forstår, hvad eksamen går ud på, jeg har selv kollegaer, der er på PD siger, de har fået karakteren stort 10, selvom de kun har læst ca. 50 af de 800 sider de skulle, Hvis man i stedet havde vurderet på, hvor mange steder de havde udviklet sig positiv og fået nogle erfaringer, ville det sandsynligvis ændre på indsatsen.

Ken Robinson siger i et oplæg “når man ikke kan måle det der er vigtigt, gør man det man kan måle vigtigt” og lidt senere at man ud over fælles grundlæggende krav også skal have nogle mere specialiserede mål for den enkelte elev, det er vigtigt  at arbejde med det der interesserer en mest vi skal have et karaktersystem der mere beskriver hvad folk kan gøre han siger at skole bedømmelse i dag mest handler om at bedømme i forhold til andre elever, end hvad eleven kan. han siger også at den teknologiske udvikling er den vigtigste, vi er nød til at udvikle vores uddannelse til at kunne klare den store udfordring vi arbejder med at vi skal se anderledes på uddannelse  vi  skal kunne bruge teknologien til at hjælpe os.
Dette link henviser til Progressiv læring  hvor Jeg har tidligere har lavet en undersøgelse af hvordan man kunne evaluere anderledes.

Hvorfor beskæftige sig med noget, man ikke umiddelbart kan ændre, som hvordan man skal evaluere eleverne.

FordI hvis man har fokus på vigtigheden i at give kontinuerlig feedback, så bliver fokus måske fjernet fra slut evalueringen. Samtidig har man også krav til at være med til at udvikle udvikle uddannelse så den passer til det 21 centuris skills

Digital dannelse

Dannelse handler om at få viden om noget  Klafki 1983 s. 62 definere det sådan:

Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed »kategorialt« har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af »kategorial« art som dette menneske selv har fuldbyrdet

Digital dannelse må derfor være noget vi får ved indsigt, erfaringer, oplevelser med de digitale teknologier, altså noget der kommer ved brugen af det. EMU  har delt det op i 3 dimensioner. De 3 dimensioner fordre forskellige udfordringer til undervisningen.

  • Teknisk dimension 
    • Handler om teknologien hvordan den fungere og hvilke retningslinjer man skal overholde for at få det til at fungere.
    • Et eksempel kunne være man har købt en ny vaskemaskine, denne har sæbedoserings automatik, men for at det kan virke skal maskinen være tændt før man putter tøj i, ellers nulstiller maskinen vægten af tøjet inden man tænder maskinen.
    • Her kan søge oplysninger på datablade og viden om en anden teknologi.
  • Kognitiv dimension
    • Handler om at holde sig kritisk til den information der findes på nettet.
    • Her kunne det være man får oplysning om at Enmenluanna, konge i Bad-Tibira, blev hele 43.200 år det kan være rigtigt men med sin fornuft er det ikke realistisk.
    • Her er det hjernen skal tages med i overvejelserne.
  • Socio-emotionelle dimension
    • Handler om betydningen af digital kommunikation og generel etikette og webetik.
    • Hvordan vil det påvirke dig at få at vide “at jeg er fed og grim og burde hænge mig selv”
    • Emu har lavet 7 punkter  som kan diskuteres med sine elever om hvordan man opføre sig på nettet.
    • Fællesskabs regler på facebook Vi opfordrer til at behandle andre med respekt . 

Derudover bør man også have fokus på at diskutere hvad det betyder for eleven at være på hele døgnet og have svært ved feks at skille arbejde / skole og fritid, hvis man er på arbejde tjekker facebook og når man er hjemme så tjekker arbejdsmail m.m.

Hvorfor arbejde med digital dannelse?

Fordi hvis man ikke har fokus på dannelse kan udviklingen ikke styres og man skla have nogle retningslinier for hvordan man arbejder med de digitale teknologier.

Konklusion

Konklusionen må være at de digitale teknologier ikke kan eliminere den ambivalens, der er når eleven på den ene side, skal opfylde bestemte ministeriel udstukne rammer og krav de kontra det 21.st century skills krav om at være innovativ, reflekterende, selvstændig og samarbejdende etc. De digitale teknologier skal meget mere ind, men der skal tænkes i baner, hvor man fuldt udnytter, de kompetencer de digitale indfødte er i fuld gang med at udvikle, hvor teknologien hjælper til med, at finde den nødvendige viden og skabe hurtig og effektiv kommunikation, og eleven skal udbygge deres innovative og kreative evner i samarbejde og hvor læreren  i højere grad skal være facilitator og konsulent for udviklingen af eleven. Derfor skal der udvikles på et alternativ evaluering system, hvor der vurderes på, hvad eleven kan og hvor der har været udvikling. Og for at man som uddannelsessystem kan følge med, er det nødvendigt at have et kreativ lærerteam, der er i stand til hurtig at følge med udviklingen, til det skal indtænkes en iterativ proces.

Refleksion

Jeg har fået en anderledes opfattelse af Digitale indfødte er måske bedre egnede til fremtidens samfund end jeg troede, mit tidligere syn på digital indfødt var at de havde minimal teknisk viden om IT og at de digitale indfødte hele tiden var fraværende fra undervisningen på facebook m.m. Men har  fundet ud af at det er mere en livsstil at være digital indfødt som er kendetegnede ved :

Kendetegn ved:
Digitale immigranter De digitale indfødte Forklaring på digitale indfødte
Tilstedeværelse Tiltideværelse Er heletiden “på” og forventer korte svartider
Personlig feedback Kontinuerlig feedback Foretrækker ofte feedback fremfor dybdtegående feedback
Trofast Omstillingsparat Klar til hurtige forandringer
Stabile Flexibelte Klar til nye udfordringer
Dybtgående Overfladisk Kan acceptere at man ikke kender ting til bunds
Målstyrede Startstyrede Da man ikke ved hvad fremtiden bringer har man kun interesse i øjeblikkelige behov
Jeg jeg jeg generation Vi vi vi  generationen Man meget hvad net fællesskabet forventer og ønsker
Udenads læring Stiladisering læring Man ønsker selv at sætte sig ind i ting men med hjælp
Behavioristisk Social konstruktivistisk Man er heletiden klar til at modtage og give feedback på nettet
Holde viden for sig selv Dele viden Man ønsker at det man selv har fundet ud af er noget andre også skal vide
Søge hjælp ved uddannede superbrugere Søger hjælp ve nogle der lige har lært Hvis man står overfor et teknisk udfordring vil man hellere spørge en der har stået med lignende problem fremfor at få ekspertbistand
Kvalitativ feedback Kvantitativ anerkendelse Hele tiden feedback ved likes eller smeileys m.m.
Adskillelsen mellem livet og arbejdet Arbejde og fritid smælter sammen På jobbet følger man venner på facebook og hjemme klare man arbejdsopgaver som mail m.m.

Jeg er blevet opmærksom på at det er utrolig vigtigt at vi tænker de digitale medier ind i undervisningen og se IT som værktøj til at modstå fremtidens udfordringer, hvor man skal være ekstrem dygtig til at sætte sig ind i ny teknologi , og hvor viden  i høj grad er noget der altid ligger til rådighed på nettet i form af videoer og Wiki-er m.m. og hvor vi som undervisere i højere grad skal være konsulenter der kan hjælpe dem med at finde ud af hvordan de opnår en færdighed og en kompetence. Det har været meget lærerigt at finde forskellige IT værktøjer som jeg slet ikke kendte til før og Flipped learning har jeg kun sjældent stødt på før, og det er virkeligt noget som give undervisningen et positiv indflydelse.

Perspektivering

Arbejdet vil ændre min dagligdag så jeg vil anvende mere video fremstilling i stedet for frontalundervisning , og have fokus på at hjælpe til med opgaveløsningen og sikre kontinuerligt feedback .

Jeg vil have meget mere fokus på at udvikle lærersamarbejdet til at udvikle uddannelsesinstitutionen til at kunne klare det 21 centurys skills udfordringer.

Når du nu har læst hele opgaven igennem er du sikkert i stand til at svare på disse 6 spørgsmål

Litteraturliste

Hachmann, Roland & Holmboe, Peter ”Flipped Learning – mere end bare video”  Praxis, 2014

Erkmann, Malene ”Grundbog i digitale kompetencer”, ISBN 9778-87-593-2389-2, 2015

Christiansen, Thomas B.  – Lean – implementering i danske virksomheder 2006

Plaugborg, Helle, Jytte Vinther Andersen og Martin Bayer (2007): Aktionslæring. Hans Reitzels Forlag, København

Svejgaard, Karin Løvenskjold  -Rød, gul og grøn – En metode til undervisningsdifferentiering, Munksgaard, 2013

Holmboe, Peter ”Digital Natives – et tåbeligt udtryk”, 2011                        http://www.peter-holmboe.dk/digital-natives-et-tabeligt-udtryk/

Holmboe, Peter”Immigranter og indfødte”, 2012                                          http://www.peter-holmboe.dk/immigranter-og-indfodte/

Hanne-Lene Hvid Dreesen – om at arbejde med Portfolio https://youtu.be/zi2a4k0ed9I set 29-05-2017

Peter Holmboe – Noget om logbøger og blogging
http://www.peter-holmboe.dk/noget-om-logboger-og-blogging/ set 29-05-2017

Hachmann, Roland-”QR koder i undervisningen”, 2011 https://rhachmann.files.wordpress.com/2011/09/qr-koder-i-undervisningen-v2.pdf

Ruben Puentedura– on Applying the SAMR Model 2014       https://youtu.be/W6j8soDYoaw

Danmarks Evalueringsinstitut Bedre udbytte af it i skolen EVA, 2008 https://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/materiale-til-selvevaluering/Bedre%20udbytte%20af%20it%20-%20Guide%20til%20selvevaluering.pdf

DEA -Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier http://dea.nu/publikationer/inspirationsguide-styrk-uddannelseskvaliteten-gennem-digitale-laeringsteknologier set 29-05-2017

Barsøe, Marie –Sådan bliver elever motiveret i skolen                http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-bliver-elever-motiveret-i-skolen

Sir Ken Robinson – om fremtidens skole                                                           http://jyskebank.tv/sir-ken-robinson-om-fremtidens-skole 29-05-2017

Søren Schultz Hansen-Det digitale ledelsesmanifes           http://www.aargang2012.dk/det-digitale-manifest.htm set  29-05-2017

Søren Schultz Hansen 2017 –  Digitale indfødte                  https://youtu.be/FWMAXNLScDo set 29-05-2017

Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. . ISBN 87-17-02731-4.

Niels Jakob Pasgaard  Edidaktik https://www.edidaktik.dk/ af  2012 set 29-05-2017

Danmarks Evalueringsinstitut,  ”Bedre udbytte af it i skolen”2008 https://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/materiale-til-selvevaluering/Bedre%20udbytte%20af%20it%20-%20Guide%20til%20selvevaluering.pdf

B.F Skinner https://youtu.be/jTH3ob1IRFo . Teaching machine and programmed learning 1954 set 29-05-2017

Jørn Albertus-Mere feedback og mindre målstyring, tak              http://medie.cbs.dk/mere-feedback-og-mindre-maalstyring-tak 2016

Gerd Christensen – IT, evaluering og de selvrefleksive elever set 29-05-2017  http://pur.mef.ku.dk/evaluering/om/rapporter-artikler/GCartikel_IT_evaluering.pdf

Creative Commons – En guide til læreren                    http://www.creativecommons.dk/wp-content/uploads/2010/03/CreativeCommons-guidetillaeren.pdf

Digital dannelse http://www.emu.dk/modul/digital-dannelse-0 set 30-05-2017

TEKU-modellen (ePub-format): https://www.saxo.com/dk/teku-modellen-teknologiforstaaelse-i-professionerne_epub_9788793060203 set 29-05-2017

Se under Litteratur for mere litteratur læst på tidligere moduler på blokken.

Bilag

Hvis der ønskes yderligere oplysninger, så har jeg følgende links på min blog, blokken har været under opbygning under hele Modulet som portfolie og dermed baggrund for denne case.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s